Børn og unge med autisme kræver helt særlige rammer og hensyn. Derfor kan autisme i familien være hårdt – både for den ramte, men også for resten af familien. Hos Hilltop tilbyder vi aflastning til familier med autisme efter individuelle behov. Vores bosted er beliggende i Skive, hvor vi tilbyder hjælp til alle unge fra Midtjylland og resten af landet.
Autisme betyder i mange familier, at både forældre og søskende må indrette sig på særlige måder. Over tid kan dette udgøre en belastning for familien. Familien kan blive hæmmet i sine aktiviteter, og den unge med autisme kan blive presset af ønsker fra forældre og søskende. Derfor kan det ofte være en god idé, hvis personen indimellem får et pusterum fra familien – og omvendt.
Gode grunde til at benytte sig af aflastning i forbindelse med autisme
Vi har mange års erfaring med aflastning, og derfor kan vores bosted trygt vælges. Aflastning vil sige at være væk fra hjemmet nogle døgn hver måned. Her får den unge med autisme oplevelser i rammer, der er tilpasset den enkeltes specifikke behov.