Botræning
Botræningen på vores botilbud går især ud på, at lære unge med autisme praktiske færdigheder i forbindelse med tøjvask, rengøring, indkøb, madlavning, personlig hygiejne, styring af økonomi og lignende. Alt sammen elementer, der er nødvendige for at kunne leve et selvstændigt liv på sigt.
Vores botræning foregår som et træningsforløb, hvor pædagogiske medarbejdere oparbejder færdighederne hos den unge på botilbuddet.
I den afsluttende periode af et ophold på Hilltops botilbud vil beboeren typisk komme til at håndtere flere og flere aspekter på egen hånd. Ideelt set kan han eller hun ved udflytningen bringe egenskaberne fra botræningen direkte med over i en ny ramme - i form af egen bolig.