En del personer med autismespektrumforstyrrelser er samtidig ramt af OCD. OCD betyder, at personen har uønskede tvangstanker og tvangspræget adfærd.
OCD kan afhjælpes og behandles, men ofte udgør kombinationen af OCD og autisme en væsentlig udfordring. Behandlingsarbejdet kræver indgående kendskab til begge problematikker. Hos Hilltop behandler vi unge fra Skive og resten af Midtjylland.
Behandlingssted for OCD og autisme
Der eksisterer mange forskellige behandlingssteder og behandlere. Ingen, eller meget få af disse, har imidlertid viden om, hvordan OCD udformer sig og kan behandles i kombination med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUF). Sådanne kombinationer gør ofte at OCD’en, samt behandlingen af denne må foregå i lyset af GUF.
Behandlingen skal tilpasses de udfordringer, der er forbundet med GUF, hvilket indebærer et stort hensyn til især kommunikative og sociale udfordringer, samt det nedsatte energiniveau hos den ramte.Udgangspunktet for at arbejde målrettet med behandlingen er, at man bliver bevidst om det greb, som OCD-symptomerne har i den OCD-ramtes liv.