​OCD og autisme​

​En del personer med autismespektrumforstyrrelser er samtidig ramt af OCD. OCD betyder, at personen har uønskede tvangstanker og tvangspræget adfærd.

OCD kan afhjælpes og behandles, men ofte udgør kombinationen af OCD og autisme en væsentlig udfordring. Behandlingsarbejdet kræver indgående kendskab til begge problematikker.

Behandlingssted for OCD og autisme

Der eksisterer mange forskellige behandlingssteder og behandlere. Ingen, eller meget få af disse, har imidlertid viden om, hvordan OCD udformer sig og kan behandles i kombination med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUF). Sådanne kombinationer gør oftest at OCD’en samt behandlingen af denne må foregå i lyset af en forståelse af GUF. Behandlingen skal tilpasses de udfordringer, der er forbundet med GUF, hvilket indebærer en hensyntagen til især kommunikative og sociale udfordringer samt det nedsatte energiniveau hos den ramte.

​Udgangspunktet for at arbejde målrettet med behandling er, at man i behandlingen bliver bevidst om det greb, som OCD-symptomerne har i den OCD-ramtes liv. Vedkommende kæmper med en neurobiologisk lidelse, som fylder sindet med uvelkomne tanker – og adfærden med meningsløse ritualer. Dette bevirker en hverdag, hvor pinefulde og tidskrævende tvangstanker og/eller tvangshandlinger griber ind i hverdagens rutiner, relationer til andre og daglige aktiviteter.

Hvad kan vi gøre på Hilltop?

Indsatsen og behandlingen skal brede sig over forskellige dele af vedkommendes liv – både rettet mod omverdenen og indad mod tanker og overbevisninger.

Behandlingen superviseres og planlægges afhængigt af lidelsens kompleksitet hos den enkelte af ekstern psykolog. Behandlerne har ligeledes mulighed for supervision af ekstern psykiater. Med udgangspunkt i en relationspædagogisk tilgang, der opbygger tillid til behandlerne, behandles OCD i kombination med autisme på Hilltop via en vifte af forskellige indsatser.

Følg dagligdagen på Hilltop​

Kontakt Hilltop i dag​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Adreseoplysninger

Hilltop
Arvikavej 4
7800 Skive

Kontaktoplysninger

Tlf.: 96 96 10 60
E-mail: jh@hilltop.dk
CVR: 30469267

Vi tilbyder

Ungdomsuddannelse,

ophold og bo-træning for unge med Autismespektrumforstyrrelser